Elleve har søgt om midler til diger og skibsvrag

6.28.2018

Efter fristens udløb den 10. juni, har Kystdirektoratet nu overblik over, hvor mange der har søgt om at få del i de 11,8 millioner fra regeringens to puljer til diger og skibsvrag.

I alt er elleve ansøgninger tikket ind hos Kystdirektoratet, siden ansøgningsvinduet til puljerne til diger og skibsvrag åbnede i slutningen af april. Der er kommet ni ansøgninger til puljen på 9 mio. kroner til diger og to til puljen på 2,8 mio. kroner til skibsvrag.

Puljerne er to ud af syv natur- og kystprojekter, som regeringen i februar indgik en aftale om med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at fordele 45 mio. kroner til under Vækstplan DK.

Behandlingen af ansøgningerne går nu i gang, og det forventes, at det står klart, hvem der får andel i puljemidlerne til deres projekter, på den anden side af sommer.

Læs mere om pulje til diger

Læs mere om pulje til skibsvrag