Link til forsiden
Opening time
Monday - Thursday: 9.00 to 14.00
Friday: 9.00 to 12.00
Subsite
Kyst Online

Nu kan Svinkløv Badehotel blive genopført og udvidet

10.17.2017
PRESSEMEDDELELSE:

Kystdirektoratet har givet dispensation fra klitfredning, så Svinkløv Badehotel kan blive genopført på den nordjyske vestkyst. Hotellet bliver opført med samme beliggenhed og form som det oprindelige fra 1925.

Udsigten fra klitterne over Vesterhavet var sammen med den ikoniske gråmalede træbygning fra 1925 kendetegnende for Svinkløv Badehotel, der brændte ned til grunden i september 2016. Nu har ejendomsselskabet Svinkløv Badehotel ansøgt og fået dispensation til at genopføre og udvide badehotellet inden for klitfredningslinjen.

- Svinkløv Badehotel kan blive genopført i klitfredningszonen, fordi Naturbeskyttelsesloven gør det muligt at dispensere blandet andet i tilfælde af brand. Derudover har vi fundet mulighed i loven til at kunne give dispensation til en mindre udvidelse. Den vil blive brugt til at opfylde de gældende regler om varmeisolering, handicapadgang og brandsikkerhed, så gæsterne kan indlogere sig i et hotel, der lever op til nutidige krav, fortæller områdechef i Kystdirektoratet, Hans Erik Cutoi-Toft.

Dispensationen til udvidelsen er blandt andet givet, fordi bygningen skal bruges til hotelvirksomhed. Den største udvidelse af hotellet er under jorden, hvor kælderen bliver dobbelt så stor som under det gamle hotel. Her vil eksempelvis affaldshåndtering blive henlagt. Det betyder, at skure og depoter, der tidligere blev brugt til det, kan fjernes fra grunden.

Det genopførte Svinkløv Badehotel vil som tidligere blive drevet som hotel og restaurant i sommerhalvåret.

Fakta:

  • Svinkløv Badehotel ligger ved Svinkløv Klitplantage på et areal ejet af Naturstyrelsen
  • Kælderetagen øges fra 450m2 til 912 m2 i det nye hotel
  • Det oprindelige antal værelser bliver bibeholdt
  • Ejendomsselskabet Svinkløv Badehotel står bag opførelsen af det nye hotel
  • Du kan se tilladelsen her
  • Dispensationen vedrører alene klitfredningen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Yderligere information
Områdechef Hans Erik Cutoi-Toft, Kystdirektoratet, mail: het@kyst.dk, tlf.: 25 41 97 61 l



Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark