Link til forsiden
Opening time
Monday - Thursday: 9.00 to 14.00
Friday: 9.00 to 12.00
Subsite
Kyst Online

Naturmødet: Kom på speeddating med ministeriet

5.17.2017

Miljø- og fødevareministeriet disker op med speeddating og naturture, når naturens eget folkemøde løber af stablen i denne uge.

I morgen starter Naturmødet i Hirtshals. Her kan du hver eneste time samtlige tre dage tage på speeddating med faglige medarbejdere på Miljø- og fødevareministeriets stand. På 10 minutter kan du blive klogere på alt fra truede sommerfugle til, hvordan man overvåger kryb og kravl i et vandløb.

Både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet er repræsenteret på standen, hvor du også kan komme med dit bud på, hvordan du vil indrette en ny statsskov, eller på hvordan naturen skal plejes i fremtiden. Der bliver mulighed for at komme ud i skoven på 8 naturture med temaer om skovdrift og naturpleje, registrering af livstræer og overvågningen af forskellige naturtyper.

Bor du tæt ved vandet, kan Kystdirektoratets oplæg under overskriften " Hvordan kan vi forberede os på ekstrem stormflod? " måske også have din interesse. Det er fredag kl. 19.

Overblik: Her kan du møde Miljø- og fødevareministeriet

Find ministeriets stand i området "The Village" på Naturmødet.

Torsdag den 18. maj

Kl. 15-18: Hver hele time kan du tage på speeddating og lære mere om naturen

Kl 15.00: Workshop: Lav din egen skov

Fredag den 19. maj

Kl. 10-19: Hver hele time kan du tage på speeddating og lære mere om naturen

Kl. 11.30 & 14.30: Workshop: Vær med til planlægningen af en ny skov

Kl. 14.30,15.30, 16.30 & 17.30: Tag ud på en naturtur

Kl. 17.30: Workshop: Hvordan skal naturen plejes? Kom med dine forslag.

Lørdag den 20. maj

Kl 10-15: Hver hele time kan du tage på speeddating og lære mere om naturen

Kl. 12.30: Workshop: Hvordan skal naturen plejes? Kom med dine forslag

Kl. 14.30: Workshop: Vær med til planlægningen af en ny skov

Kl. 10.30,11.30, 12.30 & 13.30: Tag ud på en naturtur

Se hele programmet på naturmoedet.dk



Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark